Slaget ved Fredericia
Som fæstningsby har Fredericia oplevet flere krige og dannet ramme om både sejre og nederlag. Den mest berømte sejr 6. juli 1849 fejres stadig hvert år ved de festlige 6. juli-dage
Som fæstningsby har Fredericia været under angreb flere gange. Det vigtigste stykke krigshistorie i byen fandt sted ved Udfaldet fra Fredericia d. 6. juli 1849. Danmark var i krig med Slesvig-holstenerne, som havde belejret området udenfor Fredericias volde.
Umiddelbart så det sort ud for danskerne, men en lille håndfuld generaler havde udtænkt en dristig plan, som skulle vende krigslykken for Danmark.
Omkring 22.000 soldater fra den Slesvig-holstenske hær var fulgt efter Generalmajor Rye og hans tropper op i Jylland. Ved Als befandt sig en tilsvarende flok Slesvig-holstenere over for Generalmajor De Mezas tropper. Hvad fjenden i første omgang ikke vidste var, at Generalmajor Rye og 4000 soldater gik ombord på et skib ved Helgenæs og sejlede tilbage ned langs kysten og gik i land på Fyn. Generalmajor de Meza tog 5000 mand fra sine tropper og sejlede også mod Fyn. Herfra skulle tropperne fragtes fra Strib og den korte vej over Lillebælt til Fredericia, hvor de kunne gå i land inden for voldene.
Overførslen af ekstra tropper til fæstningen gik dog ikke helt slesvig-holstenernes næser forbi. Men de havde ikke gættet hvor mange soldater der nu befandt sig inden for voldene. De danske generaler havde også et ekstra kort i ærmet: de ville angribe om natten, hvilket på den tid var helt uhørt.
I ly af mørket d. 6. juli 1849 stormede de danske tropper ud af voldens porte og angreb. Overraskelsesangrebet virkede og selvom begge sider led store tab blev det til en historisk sejr for den danske hær. Udfaldet fra Fredericia blev en af de vigtigste danske sejre. I dag findes der pladser, gader og monumenter i Fredericia opkaldt efter de fire vigtigste militærfolk fra slaget: General Bülow, General Rye, General de Meza og Oberst Lunding.