Street Art 2024
Street Art indtager Fredericia fra den 21. juni og hele sommeren! Find de forskellige kunstværker rundt omkring i byen.
Fredericias Beskyttere indtager byen
Da kunstneren Daniel Larsen lærte om Fredericia og byens historie, fandt han inspiration i byens fortid og dens betydning. Det har ført til at han nu har skabt "Fredericias Beskyttere" i form af Buddies, som er klædt i de klassiske soldater uniformer til dette års Street Art i Fredericia. Kunstværkerne Buddies er skabt for at beskytte byen og sprede positiv energi til alle, der ser dem.
Fredericias Beskyttere
Fra fredag den 28. juni og resten af sommeren indtager Fredericias Beskyttere byen. De er store og små – placeret mange steder. Så det er bare at gå på jagt efter dem rundt i gågaderne.
Kunstner Daniel Roger Larsen
Om kunstner Daniel Larsen
Daniel Larsen er kunstneren bagved, og har dyrket professionel malerkunst siden han var 9 år gammel. Da han var 12 år gammel, blev der lavet et program om hans kunst af BBC, da han udstillede på den danske ambassade i London. Derefter ønskede andre danske ambassader også at udstille hans kunst bl.a. Riyadh i Saudi-Arabien, Kuwait, Ho Chi Minh i Vietnam m.m.
Daniel Larsen har udstillet mere end 100 gange i 12 forskellige lande. Udover malerkunsten har han også skabt møbler, lamper, et tøjmærke og arbejder nu med kreativ wayfinding til nye ejendomme. Følg hans arbejde på Instagram her.
Oplev Qnud Caos på Rådhuspladsen
Til Street Art 2024 i Fredericia kommer kunstner Qnud Caos til Fredericia for at producere 4 værker, der undersøger “Fælleskab", "Natur", "6 juli” og “Lillebælt i sammenhæng med Fredericia”
Han kan opleves disse datoer i tidsrummet mellem kl. 11.00 og 16.00:
21. - 22. juni
28. - 29. juni
3. - 4. juli
12. - 13. juli
Publikum er velkommen til at interagere med kunstneren og stille spørgsmål til hans værk. I perioden kan værkerne ses i forhallen på Rådhuset.
Qnud Caos
Om kunstneren Qnud Caos
Qnud Caos er en autodidakt kunstner, som fra barnsben altid har yndet at skabe og fortælle historier. Fra at sidde og tegne i skolen, har Qnud siden rejst gennem livet som gøgler, cirkusartist, fotograf, teatertekniker og kunstner. Altid drevet af siden store interesse i historier og for at formidle, gennem et ikke talt sprog.
De seneste år har særligt billedkunsten taget fylde med store malerier og tegning, men også keramik, workshops og andre eksperimenter, i en konstant undersøgende tilgang og stræben efter at både udfordre sig selv kunstnerisk og skabe værker, der vækker refleksion hos deres beskuere.