©  Foto:

Autocamperplads i Kanalbyen

Nyd den skønne udsigt i første parket til Lillebælt.

Autocamper plads i Kanalbyen med havudsigt

I Fredericia har du en helt unik mulighed for at nyde Lillebælt, mens du er på farten i din autocamper og mobilhome. Parker på Kanalbyens autocamper plads i første parket til en fantastisk udsigt over bæltet.

Parker din autocamper og oplev fæstningsbyen fredericia

Fæstningsbyen ved Lillebælt byder på et væld af oplevelser. Parker din auto camper og nyd nogle skønne timer i Fredericias hyggelige gågader, besøg de gode cafeer og restauranter eller oplev byen i hjertet af Danmark.

Udforsk fantastiske Fredericia Vold, et af Nordeuropas ældste og bedst bevarede forsvarsanlæg, besøg Det Hvide Vandtårn eller pak badetøjet og nyd Østerstrand, Fredericias bedste badestrand lige midt i byen.

Find alle Fredericias oplevelser her!

Information vedr. autocamper og mobilehome parkering

Parkeringsområdet ligger på Esplanaden ved Gammel Havn i Kanalbyen. Pladsen er øremærket autocampere og mobile homes.
Der er døgnåbent og prisen er 200 kr. per døgn. Betaling foregår via fx EasyApp (gebyr på 30 kr.).

Praktisk info: Der er bordbænkesæt og skraldespande på pladsen.

Service: Nærmeste servicestation forefindes hos DANCAMPS Trelde Næs. Find mere information her!

 

Se, hvad andre deler på Instagram

#visitfredericia