Digterrute med Carit Etlar
Mød Carit Etlars fortællinger og naturen på Fredericia Vold med denne App i 9 afsnit.
Gå ud på digterruten om Carit Etlar, slip tanker og sanser løs og bevæg dig ind i landskabet, hvor en af Danmarks største digtere fandt sin stemme. På ruten, som er på 6,1 km, føres du ad stier igennem forskellig bevoksning og kuperet terræn på Fredericia Vold og ud til Lillebælt.
Podcast-serien tager udgangspunkt i forfatterens opvækst i Fredericia, hvor han i 1816 blev født under navnet Carl Brosbøll. Hør hvordan den historiske fæstningsby og fristad sammen med voldens natur var med til at forme Carit Etlar som person og kunstner, og hvordan hans liv udviklede sig efter han forlod fødebyen. Hvert afsnit foregår et særligt sted enten på Fredericia Vold eller i Fredericia by.