©  Foto:

Kystvandring fra Skærbæk til Børup Skov - 5 km

Tag på skøn kystvandring i Lillebælts smukke natur fra Skærbæk til Børup Skov.

Skøn kystvandring langs Lillebælt

Vandreturen langs Fredericias sydlige kyst byder virkelig på flotte naturoplevelser.

Oplev den skønne natur mellem Skærbæk og Børup Skov

Skærbæk, Hagenør og Børup Skov udgør tilsammen et smukt, kuperet naturområde lige ned til Lillebælt. Undervejs passerer du både strandeng og skov. Hold også øje med vandoverfladen - du kan sagtens være heldig at spotte marsvin undervejs. Området har desuden et rigt fugleliv.

På ruten kommer du forbi Hagenør Slotsbanke, hvor der engang lå en borg fra midten af 1300-tallet. 

På stranden ud for Hagenør Slotsbanke kan man være heldig at finde flinteredskaber fra stenalderen. Ved lerskrænterne ved Hagenør, kan man også finde fossiler.

Om kystvandringen

Parkering kan ske på Hagenørvej eller Brandsøvej. Ruten kan tilgås fra flere forskellige steder. Se kort her!

Ruten er ikke markeret i området, men kræver blot, at man følger kysten. Vær opmærksom på, at turen flere steder løber helt tæt på vandkanten. 

Naturområdet Hagenør: Fredet kyst og afmærket vandrerute

Ved Hagenør findes desuden en markeret sti på ca. 4 km. Stien er markeret med gult og tager dig igennem Hagenørs flotte natur og fredede kyststrækning. Læs mere om Hagenør og den gule vandrerute her!

Følg den gule vandrerute og vis hensyn

Det meste af naturområdet ved Hagenør er privatejet. Vis derfor hensyn til områdets beboere og privatlivets fred ved kun at benytte den gule, afmærkede rute, når du udforsker området. Tak!

 

Se, hvad andre deler på Instagram 

#hagenør #naturparklillebælt #visitfredericia