Sankerute på Trelde Næs
Trelde Næs' sankerute viser vej til områdets mange spiselige urter og planter.
Naturens eget spisekammer
Trelde Næs' sankerute gør det nemt for dig at planlægge din næste sanketur. Ruten går gennem områder med og giver dig en unik mulighed for at nye godt af Trelde Næs' rige planteliv. Se et kort over sankeruten på Trelde Næs her!
At sanke betyder at samle eller høste, og dækker over alt, der kan indsamles i naturen, både naturpynt og spiselige vilde råvarer. Særligt det at samle vild mad er igen blevet populært med de senere års fokus på det nordiske madkøkken, bæredygtighed og klima, og mange er efterhånden hoppet med på trenden.
Vild mad på Trelde Næs
Praktisk information
Gratis parkering: Det er gratis at parkere på Trelde Næs' parkeringsplads. Adressen er Trelde Næsvej 290, 7000 Fredericia.
Toiletfaciliteter: DU finder toiletter ved Naturcenter Trelde Næs. Disse er som udgangspunkt åbne hele året, men kan være lukket af i perioder med hård frost. Handicaptoilet findes ved avlsbygningen ved parkeringspladsen.
Vild mad i Naturpark Lillebælt
Sanketure med Naturpark Lillebælt og Det Grønne Fredericia
Både Naturpark Lillebælt og Det Grønne Fredericia afholder jævnligt forskellige spændende sanke-udflugter i området ved Trelde Næs. Kom fx på svampetur eller tangsafari.
Se oversigt over Naturpark Lillebælts events og book billet her!
Se oversigt over Det Grønne Fredericias events og book billet her!
Kom i gang med at sanke
Det er nemt at komme i gang med at sanke, og der er kun få ting, du skal være særligt opmærksom på.
Det er tilladt at sanke i alle offentlige skove, og i private skove må du sanke det, du kan nå fra vej og sti. Ifølge Jydske Lov fra 1241 er det tilladt at sanke det, man kan have i en hat - i dag siger man, at du må sanke det, der svarer til en bærepose, ud fra devisen om at der også skal være nok til den næste sanker og til naturen selv.
Shelterture.dk har lavet en fin guide til sanke-regler og sanke-sikkerhed. Du kan finde guiden her!
Husk på, at naturen kan være giftig. Sank og spis ikke planter, du ikke kender.
Appen "VILD MAD"
Før du begiver dig ud på sanketur anbefaler vi også, at du downloader appen "VILD MAD". I appen kan du finde sankeruter, gemme dine sanketure og finde information om sankeområder. Du kan også læse om de forskellige vilde råvaretyper og få inspiration til madlavning.
Du kan læse mere om VILD MAD-projektet, få yderligere info om at sanke og finde link til appen her!