©  Foto:

Stæren - træskulptur i Madsbyparken

Har du spottet den store stær med sin unge i Madsbyparken?

Oplev stæren i Madsbyparken

Vidste du, at der bor en helt særlig stær i Madsbyparken?

Her bor nemlig en enorm stær med sin lille unge, og de er begge lavet udelukkende af genbrugstræ.

Kunst og natur forenes i Fredericia

Stæren med sin unge er en af en række træskulpturer, som kan opleves i naturområderne i og omkring Fredericia. De imponerende træskulpturer er del af et projekt, hvor bæredygtighed, naturoplevelser og kunst forenes. De store træskulpturer er nemlig lavet af genbrugstræ, skabt af den lokale kunstner Mariane Ladegaard Jensen.

En træskulptur til gavn for dyrelivet

Stæren med sin unge er placeret i Madsbyparken, som er et af de områder i Fredericia, hvor der lever mange stære. Stærekassen, som stæren sidder på, indeholder en masse små stærekasser, så kunstværket både er smukt at se på og til gavn for områdets stære, som kan tage bolig her. 

Gå på jagt efter Fredericias træskulpturer i naturen

Udover stæren med sin unge, kan du også gå på jagt efter Fredericias andre træskulpturer, som alle fortæller en historie om dyrelivet i netop det naturområde, hvor de er placeret. 

Se fx om du kan spotte spætten på Trelde Næs, natuglen i Fuglsang Skov eller Havørnen ved Rands Fjord.

 

Se, hvad andre deler på Instagram

#naturparklillebælt #visitfredericia