©  Foto:

Vandreruter på Fredericia Vold

Se en oversigt over de mange vandreruter på Fredericia Vold.

Fredericia Vold: Perfekt til din næste vandretur!

Tag på vandretur på Fredericia Vold og kombiner natur, motion og historie! Fredericia Vold er et af Europas ældste og bedst bevarede fæstningsanlæg med bastioner, voldgrave, skøn natur og et stort stisystem, der er perfekt til din næste gå- eller løbetur.

Se Fredericias Museums folder om Fredericia Vold her!

Udbygget stisystem med masser af muligheder

Fredericia Volds stisystem er ialt 18 km og består af et stort net af stier, som gør det nemt for dig at planlægge netop din rute. Du kan gå langs voldgravene eller nyde udsigten ind over Fredericia fra stierne langs bastionerne - mulighederne er mange!

Planlæg din tur på Volden

Fredericia Vold har flere opholdsområder, hvor du finder borde- og bænkesæt og skraldespande eller hvor der er særligt godt til en picnic. Slå dig fx ned ved Det Hvide Vandtårn på Prins Georgs Bastion, se de opstillede kanoner eller besøg Den Tapre LandsoldatLandsoldatpladsen, kun et stenkast fra Det Hvide Vandtårn.

Vandreruter på Fredericia Vold:

Der findes forskellige planlagte ruter på Volden, som du kan bruge som udgangspunkt for din vandretur.

  • Voldturen på 2,3 km

Voldturen er en 2,3 km lang rute, som tager ca 30 minutter og dækker den vestlige del af Volden. Turen tager dig forbi udvalgte punkter og seværdigheder, som du kan læse mere om i turens folder.

Find Voldturens folder her!

  • Sundhedssporet på Fredericia Vold

Sundhedssporet på Fredericia Vold er en 1,6 lang afmærket rute, der dækker den østlige del af Volden.

Du finder en oversigt over ruten samt en folder om samarbejdet om Sundhedsspor i Fredericia her!

  • Voldvandring fra Bymuseet

Fredericia Bymuseums vandrerute på Volden er 1,5 km lang og tager dig forbi en række punkter på Volden, hvor du kan lære meget mere om fæstningsværket. Hver punkt på ruten har en tilhørende tekst, som du kan læse, når du når punktet.

Ruten starter ved bymuseet og du kan derfor nemt kombinere en tur på Volden med et museumsbesøg.

Du finder en oversigt over ruten, rutens punkter og de tilhørende tekster her!

  • Bastionsvandring på Fredericia Vold

Fredericia Museum har udarbejdet en Bastionsvandring. Ruten tager dig forbi samtlige af Fredericia Volds ti bastioner, og ved hver bastion kan du læse om bastionens historie.

Du kan læse mere om Bastionsvandringen, finde kort over bastionerne og læse om de forskellige bastioner her!

Vandretur på Fredericia Vold med lydkulisse:

Vil du hellere lytte, mens du går? Der findes flere lydprodukter, som knytter sig til Fredericia og Fredericias Vold, og som du kan bruge som rute rundt på Volden eller som lydkulisse til din vandretur.

Se en oversigt over de forskellige lydvandringer her!

Vandretur på Fredericia Vold for hele familien!

Med appen Landsoldaten kan I sammen opleve Fredericia gennem et interaktivt univers. Undervejs skal I finde og samle historiske genstande og spille jer igennem Fredericias krigshistorie. 

Læs meget mere om Landsoldaten-appen og find links til download her!

 

Se, hvad andre deler på Instagram

#fredericiavold #visitfredericia