
Træskupturer i Fredericias natur
Gå på jagt efter de flotte træskulpturer rundt omkring i Fredericias naturområder. Læs mere om de forskellige skulpturer og klik på kortet for at se, hvor de befinder sig.
Træskulpturer i Fredericias natur
Nu kan du gå på jagt efter fire af Fredericias kendte dyrearter: sortspætten, som lever på Trelde Næs, natuglen, som lever i Fuglsang Skov, og havørnen, som lever ved Rands Fjord. Du kan også se om du kan spotte den store stærekasse med stæreunge, som står udstillet ved shelterpladsen i Madsbyparken.
Uglen - Træskulptur i Fuglsang Skov
Gå på opdagelse i Fuglsang Skov og spot områdets nye skulptur, som vejer over 300 kg.
Havørnen - Træskulptur ved Kringsminde
Unik træskulptur inspireret af de majestætiske havørne ved Rands Fjord.
Sortspætten - Træskulptur på Trelde Næs
Har du set Trelde Næs' nyeste beboer? Besøg naturområdet og spot den store sortspætte i træ.
Stæren - træskulptur i Madsbyparken
Har du spottet den store stær med sin unge i Madsbyparken?
Flere træskulpturer på vej
De fire træskulpturer pynter allerede rundt omkring i Fredericias skove og naturområder - og der er flere på vej. Med tiden vil der nemlig blive opsat flere af de flotte dyr, så du kan fortsætte din jagt og se, om du kan spotte dem alle.
Naturkunst skabt af lokal kunstner
De imponerende kunstværker er skabt af den lokale kunstner Marianne Ladegaard Jensen og lavet udelukkende af genbrugstræ. Skulpturerne skal sætte fokus på Fredericias dyreliv og samtidig indbyde til nysgerrighed og fordybelse i naturen.
Gå på jagt efter de flotte skulpturer, og se om du kan finde dem alle. Husk at kigge godt efter - du møder dem nemlig, når du mindst venter det!
Smukke naturområder i Fredericia
Find mere inspiration i vores outdoor univers